Selvvalgte Stykker 2026

3. Division

Castell coch er skrevet af Thomas James Powell.
Thomas James Powell var en walisisk dirigent, dommer og komponist, især kendt for sine marcher for brassband. Han blev kaldt “The Welsh Sousa” på grund af sin betydning som marchkomponist. Han dirigerede Melingriffith Works Band fra 1920 til 1965, og hans marcher med navne efter walisiske slotte blev særligt populære. En af hans mest kendte marcher er Castell Coch, som blev skrevet til Melingriffith Works Band.
Hans karriere fik en dramatisk afslutning i 1965. Han skulle være gæstedirigent for Cory Workmen’s Band i en radioudsendelse som hed ”Challenging Brass”. Mens bandet ventede på at få at vide, hvilken rækkefølge de skulle spille i, fik Powell et dødeligt hjerteanfald. Han døde i BBC’s studie, mens Cory-bandet spillede. Han nåede derfor ikke at høre, at Luton Band vandt konkurrencen.

Meditation – The Light of the world er skrevet af den newzealandske komponist, dirigent og officer i Frelsens Hær – Dean Goffin.
Stykket er inspireret af et berømt maleri, hvor Jesus står uden for en dør og banker på. Det særlige ved døren er, at der ikke er noget håndtag på ydersiden – den kan kun åbnes indefra. Det bliver et symbol på, at det er mennesket selv, der skal vælge, om døren skal åbnes.
Den idé bliver fortalt gennem musikken. I løbet af stykket kan man høre et lille motiv, der vender tilbage igen og igen – som en banken på døren. Musikken bevæger sig fra det stille og eftertænksomme til det store og kraftfulde, og undervejs høres også melodien fra salmen O Jesus, Thou Art Standing.
Stykket handler derfor om tro, håb og det valg, vi selv har om at åbne døren for lyset. Og som titlen siger: The Light of the World – verdens lys.”

Dimensions af Peter Graham.
“Dimensions” betyder dimensioner, og det kan man godt høre i musikken. Peter Graham tager os med gennem forskellige musikalske stemninger og udtryk. I begyndelsen møder vi et energisk og rytmisk brassband, hvor man virkelig får fornemmelsen af instrumenternes kraft og tekniske muligheder. Lyt især efter de mange rytmiske figurer og hvordan de forskellige instrumentgrupper spiller sammen og nærmest sender musikken fremad.
Derefter skifter stemningen. Vi kommer ind i et roligere og mere lyrisk afsnit, hvor brassbandets blødere og mere varme sider kommer frem. Her kan man især lytte efter de smukke melodiske linjer og de forskellige solistiske passager.
Til sidst vender energien tilbage. Musikken bliver igen livlig, kraftfuld og mere dramatisk, og værket bygger gradvist op mod sin afslutning.
Man kan derfor sige, at Dimensions viser flere sider eller “dimensioner” af brassbandets musikalske muligheder – fra kraftfulde og rytmiske passager til mere sangbare og følsomme melodier. Det er samtidig et værk, hvor forskellige instrumentgrupper og solister får mulighed for at træde frem.

Leighton Lucas (1903-1982) havde en af de mest usædvanlige veje ind i musikken blandt sin generations engelske komponister. Han kom fra en musikalsk familie: faderen, Clarence Lucas, var en anerkendt canadisk komponist, og moderen, Clara Asher-Lucas, var koncertpianist og elev af Clara Schumann.

Trods barn af og under sine forældres påvirkning begyndte han ikke sin karriere som musiker, men som danser. Som teenager dansede han i Sergej Djagilevs Ballets Russes (1918–21), blev balletdirigent som 19-årig og var som komponist selvlært.

Chorale and Variations er en original brass band komposition, som Leighton Lucas komponerede i 1968 på bestilling, og værket blev brugt som test piece for tredje division ved de britiske regionale brass band mesterskaber i 1969 i 8 delområder fra North of England til Wales og i West of England.

Værket består af en koral og 6 variationer, VAR. I, L’istesso tempo, VAR. II: Allegro, VAR. III: Habanera, Andante languido, VAR. IV: Mazurka, Allegro brillante, VAR. V: Intermezzo, Andante leggiero, VAR. VI: Galop – Finale, Allegro, quasi presto.

2. Division

Northern Landscapes af Peter Graham er skrevet som en musikalsk beskrivelse af arbejdslivet i den nordlige industri. I fire satser kommer vi omkring fire varierede lydbilleder som repræsenterer forskellige områder af industrien. Første sats, Industry, åbner med travlheden og larmen fra fabriksmaskinerne, efterfulgt af en mere rolig anden sats, Seascapes, stilheden i lokale farvande under en fiskeekspedition. I tredjesatsen, Earth Dance, er vi ovre i, eller nok nærmere nede i, mineindustrien hvor musikken afspejler mørket og intensiteten nede i minerne. Til slut får vi en hyldest til flyindustrien i fjerde sats, Flight, som legende og triumferende tager os med en tur op til de højere luftlag.

Musikken i Nortern Landscapes er oprindeligt skrevet for kvintet, men blev opdateret for brass band og anvendt som testpiece under de britiske regionsmesterskaber i 2003.

Life Ablaze – Steven Ponsford

Det selvvalgte stykke “Life Ablaze” handler om den indre ild, der driver mennesket gennem livet. Det er skrevet af den engelske komponist Steven Ponsford, som har skruet meget til Frelsens Hær, hvor også dette stykke kommer fra. Som med alt fra Frelsens Hær er der religiøse undertoner. Således også her, hvor den indre ild skal tolkes som troen på Gud, der giver (i det mindste kristne) mennesker livsmod og styrke. Det er skruet over tre moderne (og derfor ukendte) salmer.

Compostela – Thierry Deleruyelle

”Fire veje fører til Santiago” – sådan indledes Pilgrimmens bog. Dette værk, Codex Calixtinus, blev skrevet i det 12. århundrede og banede vejen for pilgrimme fra de fleste byer i Europa og Nordafrika til Santiago de Compostela i Spainen. Compostela skildrer pilgrimmenes rejse. Efter en langsom indledning annoncerer et strålende tema begyndelsen på vandringen. Ankomsten til Spanien markeres af besværgende sangmotiver og majestætiske akkorder. Til sidst dæmpes musikken, mens pilgrimmene ærer apostlen Sankt Jakob ved hans grav. Værket er en musikalsk skildring af den berømte pilgrimsfærd, hvor håb, udholdenhed og åndelig fordybelse fører frem til rejens mål i Santiago de Compostela.

Penlee – Simon Dobson

Den tragiske historie om Penlee-redningsbåden Solomon Browne behøver næppe nogen introduktion, og den smerte, som familie og venner i området stadig føler, er fortsat en meget virkelig del af hverdagen. Jeg voksede op med indgående kendskab til historien, da jeg blev født blot få uger før den skæbnesvangre nat. Jeg følte, at jeg, hvis muligheden bød sig, gerne ville skabe en musikalsk hyldest til modet hos de mennesker, der var involveret i denne sande fortælling om heltemod og tragedie, en historie som næsten er blevet en del af Cornwalls folketradition.

Penlee for brassband og slagtøj er resultatet af mine tanker og følelser omkring begivenhederne og er dedikeret til alle dem, der mistede livet i Cornwalls forræderiske farvande: besætningen på redningsbåden samt besætning og passagerer på Union Star natten til den 19. december 1981.

For at skildre historien så trofast som muligt har jeg fulgt en tidslinje over begivenhederne og beskrevet, hvad der skete fra omkring kl. 18.00 til omkring kl. 22.00 den pågældende aften. Musikken begynder i en positiv stemning, mens Union Star, et splinternyt fragtskib, sejler gennem rolige farvande i Doverstrædet på vej mod en havn i Irland.

Da Union Star fortsætter sin rejse forbi Cornwalls kyst, modtager skibet et vejrvarsel, men fortsætter alligevel. Dissonansen i musikken tiltager i takt med, at vejret forværres, og overdøver gradvist antydningen af juleglæde (bjælder, stk. B). En følelse af alarm opstår (stk. D), da Union Star sender nødkald over radioen. Med motorerne ude af drift indser kaptajnen på Union Star, at skibet er i alvorlige vanskeligheder (stk. E); der bliver brug for hjælp til at få alle i sikkerhed, herunder hans egen familie, som befinder sig om bord uden myndighedernes kendskab.

Spændingen stiger sammen med de voksende bølger (stk. F). Da det står klart, at situationen kun vil udvikle sig til det værre, sender kystvagten besked til besætningen på redningsbåden Solomon Browne (stk. G). En Sea King-redningshelikopter sendes af sted (stk. J) i det frygtelige vejr for at forsøge at hjælpe det nødstedte skib. Dens forsøg på at hjælpe og de efterfølgende fiaskoer skildres i musikken (stk. K-M), og ved stykke M når spændingen i redningsbådshuset sit højdepunkt.

Kl. 19.40, med både betydelig ængstelse og enormt mod, går besætningen på Solomon Browne, anført af Trevelyan Richards, ud i en storm af næsten orkanstyrke, svarende til styrke 10 på Beaufort-skalaen (stk. P). Redningsbåden kan høres kæmpe mod det ekstreme vejr og påbegynder snart redningsaktionen. Ifølge Sea King-piloten lykkedes det Penlee-redningsbåden, trods de voldsomme påvirkninger fra havet, at redde alle undtagen to personer fra Union Star (stk. O).

Dette høres i opbygningen og den gradvise opløsning af et heroisk tema, som til sidst viger pladsen ved figur R. De rædsler, der fulgte, kan kun formodes, da radiokontakten kl. 21.21 blev afbrudt, og begge fartøjer gik tabt. Solomon Browne forsvinder (stk. U), hvorefter en klagesang høres (stk. W). En urolig stilhed sænker sig efter stormen (stk. X-Y).

Musikken afsluttes med et citat fra tonedigtet Resurgam af Eric Ball, som forkynder:

“De retfærdiges sjæle er i Guds hænder “

Simon Dobson, 2008

1. Division

The Sleepwalkers – Andreas Ziegelbäck

I “The Sleepwalkers” reflekterer komponisten Andreas Ziegelbäck over årsagerne til og dynamikken i Første Verdenskrig. Titlen refererer til bogen af Christopher Clark, der beskriver Europas stormagter som “søvngængere”, der ubevidst driver ind i en katastrofe.
Tre centrale motiver er taget fra marchen i “Three orchestral pieces”, opus 6 af Alban Berg og former værkets kampsportslige karakter. En rolig midtersektion afspejler Bergs forbindelse til Gustav Mahlers udtryksfulde lydverden og fungerer som et musikalsk mindesmærke for krigens ofre.

“The Sleepwalkers” blev bestilt af Oberösterreichs Musikskoleforening i samarbejde med European Brass Band Association som teststykke til Challenge section af European Brass Band-mesterskaberne 2026 i Brucknerhaus Linz.

Cry of the Mountain – Howard Lorriman

Værket er skrevet af Howard Lorriman i 2012 og er dedikeret til Manfred Obrecht, dirigent og musikredaktør. Manfred bad Lorriman skrive et stykke, der indfanger de skiftende farver og stemninger i et bjerg, når det betragtes på relativt nært hold. Han har valgte at opbygge stykket i fire afsnit:

1) OPVÅGNING
Tidlig morgen, og bjerget er dækket af skyer. Efterhånden bryder solen igennem og
åbenbarer bjerget i al dets pragt.

2) SNE, IS OG GLETSJERE
Mellem de klippefyldte fremspring ligger lag af sne. Glatte isflader og istapper pryder de
overhængende klipper. I de større sprækker og dale dannes gletsjere.

3) UDSIGTER OG FJERNE BJERGTINDE
Når bjerget betragtes fra andre høje udsigtspunkter, kan man se det i sin fulde kontur mod
det vidtstrakte landskab.

4) LAVINE
På trods af sin skønhed kan et bjerg være et farligt sted, og den ophobede sne er måske ikke stabil. Den kan let komme ud af kontrol og styrte ned. Den lille drejning mod andre tonearter helt til sidst afspejler, hvordan en pludselig ændring i lyset kan forandre hele perspektivet.

Magdalena Bay – Gauthier Dupertuis

I 2024 var den 27 årige komponist Gauthier Dupertuis i Paris. På Louvre Museum var der et maleri ”Magdalena Bay” af den franske maler François-Auguste Biard.

Maleriet forestiller det smukkeste snedækkede landskab på den norske ø Spitsbergen.

Forrest i billedet er der et forlist skib, lig dækket af sne men også fodspor i sneen, der giver os håb om, at nogen er overlevet og muligvis er gået efter hjælp.

Billedet fremhæver en bred pallette af flimrende farver fra de mest orkestrale linjer, til de mørkeste farver.

I 2024 vandt dette stykke førstepladsen ved den 9. Europæiske kompositionskonkurrence for Brass Bands, hvor det blev uropført af The Cory Band, dirigeret af Philip Harper.

Purcell Variations – Kenneth Downie

Dette stykke musik bygger en fascinerende bro over mere end 300 års musikhistorie mellem 2 helt forskellige tidsaldre: 1600 tallets barok og det moderne brass band.

Værket er et tema af en af 1600-tallets allerstørste engelske barokkomponister, Henry Purcell. Men hvor barokkens musik ofte er forbindes med strygere og cembalo har Kenneth Downie tager dette klassiske tema og sender det ud på en fantastisk rejse igennem et brassband.

Formen er en klassisk variationsform, hvor vi først præsenteres for det oprindelige tema og derefter en række variationer med smukke solopassager for til sidst at ende en triumferende finale

Cristo Redentor – Steven Ponsford

‘Cristo Redentor’ (Kristus Frelseren) er det portugisiske navn på den kendte statue, der kigger ud over alle dele af den livlige brasilianske by Rio de Janeiro. Komponisten blev inspireret til at omsætte disse billeder til musik og skabe forskellige stemninger for at skildre det varierede landskab. De anvendte melodier, ‘Lord I lift your name on high’, ‘Ochills’ og ‘There is a redeemer’, bruges til at udtrykke den overordnede kraft af den kærlighed, der vises for alle i de udbredte arme af Kristus Frelseren.

Elitedivision

Da elitedivisionen er en lukket bedømmelse, står kun beskrivelserne af stykkerne. Rækkefølgen er i alfabetisk orden.

A Brussels Requiem – Bert Appermont

Værket reflekterer over de tragiske omstændigheder, der fulgte i kølvandet på terrorangrebene i den belgiske hovedstad den 12. marts 2016 – angreb, der kostede 32 mennesker livet og efterlod over 300 sårede.

Værket er opdelt i fire sammenhængende satser med titlerne ”Innocence”, ”In Cold Blood”, ”In Memoriam – We Shall Rise Again” og ”A New Day”. Værket skildrer ikke selve angrebene, men reflekterer i stedet over årsagerne til begivenhederne og de komplekse følelser, der opstod som følge af både den rå frygt og de mere subtile bekymringer i menneskers holdninger og syn på andre – herunder vrede, sorg og vantro.

Komponisten hylder de uskyldige ofre i en følelsesladet midterdel dedikeret til mindet om de omkomne, inden værket bevæger sig mod et stærkt håb om en ny tid præget af fælles forståelse.

Dette opnås gennem en lineær musikalsk fortælling baseret på børnesangen ”Au Clair de la Lune”, der løber som en rød tråd gennem værket; først som et symbol på tabt uskyld, men til sidst som et symbol på muligheden for genoprejsning.

Komponisten udtrykker også sit eget personlige håb gennem en række smukke, lyriske passager og solostykker, der understreger en gradvis forandring – en stemning, der vokser i beslutsomhed og lidenskab i takt med viljen til at overvinde sorg og bedrøvelse.

Værket er bestilt af Brass Band Oberösterreich i Østrig og fik sin uropførelse ved European Brass Band Championship i Oostende i 2017.

Fraternity – Thierry Deleruyelle

Thierry Deleruyelles Fraternity tager udgangspunkt i den tragiske minekatastrofe ved Courrières i Nordfrankrig i 1906, hvor 1.099 minearbejdere mistede livet. Katastrofen var en af de værste mineulykker i Europas historie og satte dybe spor i både lokalsamfundet og resten af Europa.

Værket fortæller historien om katastrofen gennem syv kontrastfulde afsnit. Vi møder minearbejderne i deres hverdag, inden en voldsom eksplosion rammer minen. Herefter følger kaosset, redningsarbejdet og den dybe sorg, da omfanget af katastrofen står klart. Musikken bevæger sig mellem mørke og intense passager, der skildrer katastrofens brutalitet, og mere lyriske og eftertænksomme øjeblikke.

Men Fraternity er mere end fortællingen om en katastrofe. Titlen betyder broderskab og henviser til den solidaritet, der opstod på tværs af grænser. Minearbejdere fra blandt andet Belgien, Tyskland og andre dele af Europa rejste til Courrières for at hjælpe med redningsarbejdet. Det skete på et tidspunkt, hvor forholdet mellem flere af de europæiske lande var præget af store politiske spændinger.

Netop dette menneskelige fællesskab er værkets centrale budskab. I mødet med en tragedie blev forskellene mellem mennesker mindre vigtige, og hjælpen til dem, der havde brug for den, kom først. Fraternity slutter derfor ikke blot i sorg, men også i håb og en bøn for de omkomne – en musikalsk påmindelse om, hvad mennesker kan udrette, når de står sammen.

Journey of the Lone Wolf – Simon Dobson

Simon Dobsons “Journey of the Lone Wolf” tager udgangspunkt i den ungarske komponist Béla Bartóks liv og musik, og følger hans rejse gennem tre sammenhængende satser.

I første sats møder vi den unge Bartók på rejser gennem det ungarske landskab, hvor han sammen med Zoltán Kodály indsamler og udforsker områdets folkemusik. I anden sats, “Night Music”, bliver udtrykket mere ensomt og eftertænksomt, mens den afsluttende sats, “Flight and Fight”, skildrer Bartóks opbrud fra et Europa præget af krig og fascisme og hans senere år i USA.

I stykket trækker Dobson på Bartóks musikalske univers og skaber et kontrastfyldt brass band-værk med rytmisk energi, mørke klange og lyriske solopassager, som tilsammen tegner portrættet af værkets ensomme ulv.

Vienna Nights – Philip Wilby

I Vienna Nights tager den britiske komponist Philip Wilby os med på en musikalsk rejse gennem Wien – en by, der gennem flere århundreder har været et af de vigtigste centre i europæisk musikhistorie. Udgangspunktet er Wolfgang Amadeus Mozarts klaversonate nr. 11 i A-dur, K. 331, men Wilby nøjes langt fra med at arrangere Mozarts musik for brass band. I stedet bruger han den som råmateriale for en storstilet fantasi, hvor forskellige tider og musikalske verdener mødes.

Mozarts sonate er især kendt for sin sidste sats, Alla Turca – den berømte ”Tyrkiske march”. Også sonatens elegante temaer og variationer sætter tydelige spor i Vienna Nights. Hos Wilby kan Mozart pludselig træde frem næsten genkendeligt, for kort efter at blive omgivet eller udfordret af et moderne musikalsk landskab. Det skaber en spænding mellem det velkendte og det uforudsigelige.

Titlen Vienna Nights peger samtidig på mere end Mozart. Wien blev senere hjemsted for komponister, der vendte op og ned på den klassiske musiks harmoniske sprog. Wilby lader derfor musikken bevæge sig fra Mozarts 1700-talsverden mod det 20. århundredes Wien og Arnold Schönbergs mere radikale tonesprog. Værket bliver dermed et musikalsk møde på tværs af århundreder.

For brass bandet giver denne idé Wilby mulighed for at udnytte hele ensemblets register. Musikken skifter mellem lyriske og elegante passager og store, virtuose udladninger, hvor både solister og det samlede ensemble bliver sat på prøve. Undervejs kan man forsøge at følge Mozarts musik, når den dukker op i nye skikkelser – nogle gange tydeligt og charmerende, andre gange skjult i Wilbys mere komplekse klangverden.

Vienna Nights blev skrevet som pligtnummer til British Open Brass Band Championship i Symphony Hall, Birmingham, i 2006. Det er derfor også et krævende konkurrenceværk, som udfordrer et brass band både teknisk og musikalsk.

Resultatet er både en hyldest til Mozart og en leg med musikhistorien. Wiens elegance og tradition møder det moderne brass bands kraft og virtuositet – og Mozarts velkendte toner får lov til at opleve et Wien, han aldrig selv nåede at høre.